2012-04-30 08:59

Peab Pga Grand Opening


Årets første Nordea Tour blev spillet på PGA of Sweden National, som er en forholdsvis ny bane. Banen er fantastisk, og med enkelte huller som kan afgøre om ens runde bliver god eller dårlig.

Vi spillede Pro-am om onsdagen, i et rigtigt dårligt vejr, regn uafbrudt i 5 timer.

Jeg havde nogle hyggelige medspillere, som gjorde at runden blev sjov, og underholdende, og de spillede en god gang golf.

Første runde startede torsdag, hvor vejret ikke var blevet bedre. Der kom noget opklaring efter vi var startet om eftermiddagen, og mod slutningen af runden havde vi noget bedre vejr.

Efter 18 rigtigt solide huller var jeg  –4 og dette rakte til en 2 plads efter første runde.

 Fredag havde jeg en tidligere starttid, og det blæste godt om formiddagen. Jeg spillede godt fra tee til green, og gav mig selv mange birdie chancer, men putsene ville ikke rulle i. Det blev til en runde i +3, uden en eneste birdie på scorekortet.

 Lørdagens runde begyndte for mit vedkommende kl. 9.30, og jeg skulle spille med 2 svenske amatører.

Det var igen en dag med rigtig godt spil, især fra tee til green men et par drives i vandet på 9. og 16. samt et par gode birdie chancer som gik ved siden af, blev det til -3. Og det rakte til en delt 4 plads. Alt i alt en god turnering hvor jeg bare ikke udnyttede nok af mine chancer til at spille med om sejren.


Turneringer